Klassisk homøopati - Anne Hammer Langgaard Klassisk Homøopat

Go to content

Main menu:

Klassisk homøopati

Homøopati er en blid medicin for krop og sind og en erfaringsbaseret behandlingsmetode. Behandlingsmetoden omtales allerede af Hippokrates, senere af Paracelsus, og for godt 200 år siden blev princippet udforsket, beskrevet og navngivet af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843).
Ordet homøopati er sammensat af de græske ord ”homoios” (lignende) og ”pathos” (lidelse).
Der er 3 grundlæggende forudsætninger for homøopatien:
- ordination ifølge lighedsloven.
- lægemiddelafprøvninger på raske mennesker.
- ordination af så små doser at bivirkninger undgås.

At arbejde homøopatisk er at arbejde efter lighedsprincippet. Et lægemiddel, der er ordineret efter lighedsprincippet stimulerer kroppen til at reagere og håndtere den aktuelle ubalancerede tilstand.
Via lægemiddelprøvninger på raske mennesker fremkommer der oplysninger om, hvilke symptomer og tilstande hvert enkelt lægemiddel kan fremkalde.
Disse oplysninger sammenholdes med den enkelte patients symptomer og det mest lignende lægemiddel vælges. Homøopaten ordinerer altså et lægemiddel, der, hvis givet til et raskt menneske, kan fremkalde en tilstand, der ligner den patienten er i.
Der tages hensyn til både fysiske og psykiske tilstande hos patienten og den homøopatiske behandling samarbejder med kroppen og dens reaktioner.
Klassisk homøopati er en naturlig, miljøvenlig behandlingsform, der beytter sig af ugiftige lægemidler og klassisk homøopati praktiseres i stor udstrækning i det meste af verden.

 
Back to content | Back to main menu