Bachs Blomsterremedier
Bachs blomsterremedier er helende blomsteressenser til alle vores almenmenneskelige hverdagsudfordringer i forhold til følelser og adfærd. Det kan være følelser som frygt, angst, sorg, nedtrykthed, depression, usikkerhed, manglende selvværd, manglende selvtillid, ensomhed og meget mere.
Blomsterremedierne kan hjælpe os gennem de naturlige følelser og tilstande, der udfordrer og hjælper os til at udvikler os livet igennem. Blomsterremedierne kan håndteres af alle og hjælper til at ændre vores negative følelser tilbage til deres positive udgangspunkt. Alle blomsterremedierne virker blidt og nænsomt og samtidigt effektivt. De kan bruges til både mennesker og dyr.
Den engelske læge Edward Bach (1886-1936) er ophavsmanden til dette meget fine og helstøbte behandlingssystem. Det var hans vision, at alle mennesker skulle have mulighed for at hjælpe sig selv og sine nærmeste. Systemet er enkelt og er tænkt som en hjælp i hverdagslivet. Man kan altså bruge remedierne på sig selv og sin familie i det omfang, der er behov for det. Bach lavede korte beskrivelser af hver enkelt plante og dens evne til at balancere følelser samt beskrivelser af, hvordan man indtager remedierne. Remedierne har ingen bivirkninger og kan bruges af alle.
Behandlingen
Ved Bachkonsultationen er der tid og mulighed for at fortælle om aktuelle følelsesmæssige udfordringer og svære hændelser i livet. Jeg vil lytte, spørge og hjælpe med at sætte ord på problemerne og deres udspring.
Ud fra de problemstillinger, der bliver blotlagt, foreslår jeg ét eller flere blomsterremedier, der vil kunne virke helende i den pågældende situation. Om en enkelt konsultation er nok afhænger blandt andet af hvor længe problemerne har stået på og hvor dybtliggende de er. Nogle gange skal blandingen af blomsterremedierne gentages og andre gange vil situationen ændre sig og nye følelser, som behøver nye remedier, dukker op. Samarbejdet kan fortsætte, så længe det er ønsket eller påkrævet. Ud over at få behandling vil man i et forløb få viden både om sig selv og om blomsterremedierne.
Både børn og voksne kan behandles med Bachs Blomsterremedier.
Konsultationen kan foregå ved personligt fremmøde i min klinik, telefonisk eller online.
Litteratur om Bach Blomsterremedier
Hvis du har lyst til at lære at hjælpe dig selv og dine nærmeste, er der flere muligheder. Det er oplagt først at gå på biblioteket og låne bøger om emnet. Der findes flere gode bøger på dansk. Søg efter bøgerne: Introduktion til Bachs Blomsterremedier, Bach dit barn op og Hunde har også følelser.
De er alle skrevet af Susanne Løfgren. I alle bøgerne findes de praktiske oplysninger, der skal til for at komme i gang. Måske dit bibliotek også har De tolv helbredere og Helbred dig selv af Edward Bach.
Susanne Løfgrens bog Introduktion til Bachs Blomsterremedier er inkluderet i prisen, når du tager Trin 1 Kurset i Bachs Blomsterremedier.
En anden mulighed er at deltage i et introduktionskursus. På dette kursus får man den nødvendige grundviden til at gå i gang med at behandle sig selv. Susanne Løfgrens bog Introduktion til Bachs Blomsterremedier bruges som lærebog på Trin 1 kurset og er inkluderet i kursets pris. Kurset kræver ingen forudsætninger og der er ingen eksamen. Alle kan deltage, blot man har lyst til at få viden om Bachs Blomsterremedier.
En tredje mulighed er at bestille en konsultation for at få hjælp til dine aktuelle problemer, samtidig med, at du lærer noget om at bruge Bachremedierne. Konsultationen vil nemlig altid være en læringsproces, hvor du er en aktiv medspiller i udvælgelsen af de blomsterremedier, der er relevante lige nu. Der er mere information at hente om Bachs Blomsterremedier på www.casu.dk og www.bachcentre.com
Oversigt over Bachs Blomsterremedier
Engelsk navn | Dansk navn | Hjælper ved |
Agrimony | Agermåne | Overfladisk munterhed |
Aspen | Bævreasp | Frygt af ukendt årsag, ænstelse |
Beech | Almindelig Bøg | Intolerance, kritik |
Centaury | Tusindgylden | Viljesvag, tjenstvillig, manglende grænser |
Cerato | Cerato Ceratostigma | Stoler ikke på egen intuition |
Cherry Plum | Mirabel | Frygt for at miste kontrollen, hysteri |
Chestnut Bud | Kastanjeknop | Lærer ikke af sine fejltagelser |
Chicory | Cikorie | Hønemor, kræver opmærksomhed |
Clematis | Almindelig Skovranke | Drømmerisk, lever i fremtiden |
Crab Apple | Vild Skovæble | Selvhad over sit ydre, følelse af urenhed |
Elm | Elm | Overvældet af ansvar |
Gentian | Ensian | Modløshed, hvor årsagen er kendt |
Gorse | Tornblad | Håbløshed, fortvivlelse |
Heather | Hedelyng | Snakkesalig, kan ikke være alene |
Holly | Kristtorn | Misundelse, had, jalousi |
Honeysuckle | Ægte Kaprifolie | Lever i fortiden, hjemve |
Hornbeam | Avnbøg | Udsætter sine opgaver |
Impatiens | Kæmpe Balsamin | Utålmodig med tid/tempo |
Larch | Europæisk Lærk | Manglende selvtillid |
Mimulus | Abeblomst | Frygt af kendt årsag, nervøsitet |
Mustard | Agersennep | Periodevis tungsind uden årsag |
Oak | Stilk-Eg | Fortsætter trods udmattelse |
Olive | Oliven | Udmattelse, fysisk træthed |
Pine | Skovfyr | Skyldfølelse, selvbebrejdelse |
Red Chestnut | Rød Hestekastanje | Frygt på andres vegne |
Rock Rose | Almindelig Soløje | Rædsel og panik |
Rock Water | Kildevand | Selvdisciplin, perfektionist, glemmer at nyde |
Scleranthus | Knavel | Ubeslutsomhed, kan ikke vælge mellem to ting |
Star of Bethlehem | Kost Fuglemælk | Eftervirkning af chok, sorg, traumer |
Sweet Chestnut | Ægte Kastanje | Ekstrem indre smerte, livskrise |
Vervain | Lægejernurt | Overbegejstring, ildsjæl |
Vine | Vinranke | Dominerende, ubøjelig, boss |
Walnut | Valnød | Beskytter ved forandring, livsfaser, oversensitiv |
Water Violet | Vandrøllike | Reserveret, privat, foretrækker at være alene |
White Chestnut | Hestekastanje | Tanker kører i ring, småbekymringer |
Wild Oat | Skovhejre | Svært ved at finde sin vej i livet |
Wild Rose | Hunderose | Apati, resignation, lader sig nøje |
Willow | Hvidpil | Bitterhed, fornærmet, offer |
Rescue Remedy | Nødhjælpsremediet | Akutte tilstande |